Mit navn er Cathrine Dalgaard Elkjær og jeg er 15 år gammel. Jeg skal efter sommerferien starte i på gymnasiet, så der bliver nok at se til med lektier, dyr og venner. Min forældre er skilt, så til dagligt bor jeg ved min mor, mens kaninerne står ved min far, men det fungerer nu fint alligevel. Udover kaninerne bruger jeg meget tid ved min pony, Nannok samt min hest Pireus Sødovergård. Jeg starter stævner på Nannok så ofte som muligt, og når vi en gang er klar til det, skal Pireus og jeg også ud og starte. Så når jeg ikke bruger tiden på stævner med kaninerne, er det oftest, fordi jeg så er afsted til ridestævne.
Nedenunder ses et billede af min pony Nannok og mig Vi har i alt 29 kaniner herhjemme, og jeg har efterhånden overtaget dem ale samme. Førhen var nogle af dem min søsters, men hendes interesse er der ikke længere, så nu er det altså mig. som passer dem.
Det hele startede egentlig ud med at Camilla fik en kanin fra en dyrehandel, som fik navnet Yasmin. Hun var ret aggressiv, og det var egentlig kun mig, som kunne komme til hende, så derfor blev hun efterhånden min kanin. Samtidig havde min veninde Sandra (Bardevig) flyttet sin pony over på den samme gård, hvor Nannok og Pireus står opstaldet, så det var igennem hende, at jeg opdagede "kaninhop". Så vi tog Yasmin med hjem til Sandra, så hun også kunne lære at hoppe, men hoppe ville hun altså absolut ikke. Så jeg lånte Sandras "Willy" og han blev mere eller mindre starten på det hele. Jeg lånte Willy med på Det fynske dyrskue, hvor vi fik to 2. pladser. Sandra fik lidt senere et kuld hollænderunger, hvor min kommende kanin var blandt. Dream blev min første kanin. Første gang jeg holdte ham, som 3-4 ugers faldt han næsten i søvn i mine arme. Han var så stille og rolig, og så var jeg solgt, og nu er han min lille øjesten. Han blev starten på min "kaninhop-karriere" og senere er der kommet flere og flere kaniner til i mange forskellige former og farver. Jeg startede mit første stævne i starten af januar 2010, hvor jeg fik en 4. plads med Willy, som jeg overtog fra Sandra, og det er da blevet til lidt flere siden da... |
Som man vel nok kan gætte sig til stammer navnet "Dalgaard" fra mit mellemnavn. Selvom det ikke ligefrem vælter ud med ungerne herfra, som så mange andre steder, så er det da blevet til 2 kuld. Først et kuld mellem Mrs. Dalloway og Flying Dream, og senere hen et kuld mellem Petit Ami og Sandras Niva Pattaya, og mon ikke der kommer lidt flere til senere hen?
Nedenunder ses et billede af Dream |